Hvad kan ses/opleves?
Se hvor skønt
Saltsøerne ved Santa Pola

Cirka 5 km syd for Novamar ligger Santa Pola. Kører man ad landevejen N-332 kan man opleve de store områder med saltsøer og et rigt fugleliv. Blandt andet findes der et meget stort antal flamingoer.

Der produceres salt i store mængder - flere steder ligger der bjerge af salt.
I området findes også et museum der beskriver udviklingen i saltproduktionen gennem tiden.

Las Salinas. Saltsøerne ved Santa Pola.
Naturområde lige ved døren
Området nedenfor Novamar, lige overfor stranden, er et yndet picnic-område blandt lokalbefolkningen. Her er palmer og hyggelige skovstier, og en del af området omkring søen er et fredet fuglereservat. Tag kikkerten med, når I går tur i området.
Golf
Kun 2 km. fra lufthavnen ligger der et meget flot golfanlæg. Se mere på  www.elplantiogolf.com .
Tabarca-øen
Tag en tur til Tabarca-øen med færgen fra havnen i Santa Pola. Se flere billeder fra Tabarca på siden Sommer 2006.

Skønne laguner med stejle klipper og perfekte dykkerforhold.

På øen er der et stort antal restauranter med speciale i fiskeretter.